
- I KL er vi rigtig glade for, at regeringen har valgt at prioritere offentlig skovrejsning – vi har i flere år arbejdet for at tilskuddet til offentlig skovrejsning genindføres, siger Martin Damm (V), formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg.
De afsatte 15,2 mio. kr. giver mulighed for at støtte 300 hektar ny offentlig skov både i 2013 og i 2014. Der ydes tilskud til max 55 pct. af tilplantningsudgiften. Tilskudsordningen administreres af Naturstyrelsen – og tilskudsmodtagere er Naturstyrelsen, andre ministerier, kommuner eller offentlig ejede vandselskaber. Ordningen finansieres 100 procent af EU-midler.
Stadig ulige vilkår
Efter flere år hvor der udelukkende er givet støtte til privat skovrejsning, gives der nu støtte både til privat og offentlig skovrejsning. Dermed er der i højere grad sikret lige vilkår for private og det offentlige. Der er imidlertid ikke lige vilkår mellem offentlige instanser.
Fx blev der med finansloven for 2012 afsat 72 mio. kr. til at rejse 250 hektar statslig skov. Beløbet går både til køb af jord og tilplantning, og det er kun Naturstyrelsen, der kan modtage pengene.
- Kommunerne er glade for mere statslig skov. Og vi vil foreslå, at offentlige vandværker og kommuner får de samme muligheder som Naturstyrelsen for at rejse skov – altså samme mulighed for at få dækket jordudgifterne, der er langt den største udgift ved skovrejsning, siger Martin Damm.
Vil skabe nye samarbejdsformer
Vandværker og kommuner vil gerne rejse skov for at sikre grundvandet. Mange kommuner vil gerne udvikle friluftslivet ved at rejse skov ved de byer, hvor der er meget lidt statslig skov.
Lige vilkår for skovrejsning kunne sætte en helt ny dagsorden for skovrejsningen – med nye effektive og innovative samarbejdsformer både i forhold til den private sektor og borgerne.
- Fx kunne nogle kommuner eje bynære skove – og sikre et tæt samspil med brugere, de grønne råd, lokale virksomheder og den urbane natur i kommunens grønne områder. Det ville give en helt ny synergi, hvor der også kunne samarbejdes med Naturstyrelsens lokale enheder. Vi vil derfor opfordre regeringen til også at tage næste skridt i skovpolitikken og sikre lige vilkår for alle offentlige instanser, slutter Martin Damm.
Foto: Flickr
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.