Det var en glad klimaminister, der for halvanden måned siden kunne se en ny fremskrivning vise, at vi var tæt på at nå det første klimamål i 2025. Men nu har de uafhængige rådgivere i Klimarådet gennemgået tallene, og det ser ikke så godt ud, som det var håbet. Faktisk langtfra.
Klimarådet vurderer i nyt notat, at reduktionsbehovet for 2025-målet med god sandsynlighed er over 2 mio. ton CO2e, hvilket er betydeligt større end de 0,6 mio. ton, som Energistyrelsens årlige klimafremskrivning viser, oplyser rådet, hvis kommentar nu kan læses i et nyt notat.
I notatet vurderer Klimarådet, at fremskrivningen undervurderer behovet for reduktioner frem mod 2025, hvor Danmark har et mål om at reducere sine udledninger med 50-54 pct.
I fremskrivningen opgøres reduktionsbehovet for målets nedre grænse på 50 pct. til 0,6 mio. ton CO2e. Efter Klimarådets vurdering er reduktionsbehovet med god sandsynlighed over 2 mio. ton, hvilket er betydeligt større end i fremskrivningen. Baseret på samme vurdering er afstanden til de 54 pct. over 5 mio. ton. Der er naturligvis betydelig usikkerhed om, hvad behovet reelt viser sig at være, men meget tyder efter rådets vurdering på, at et retvisende skøn for reduktionsbehovet ligger et godt stykke over fremskrivningens bud.
- Det er en meget væsentlig forskel. Vi vidste godt i forvejen, at regeringen har travlt, hvis den skal opfylde 2025-målet, men nu må vi sige, at regeringen altså har rigtig, rigtig travlt, hvis den vil have sikkerhed for at nå målet, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.
Lavbundsprojekter trækker ud
Fremskrivningen kommer frem til, at udledningerne i 2025 vil være reduceret med cirka 49 pct. Klimarådets vurdering er, at udledningerne vil være reduceret med cirka 47 pct.
Der er flere forhold, som gør, at reduktionsbehovet sandsynligvis er undervurderet i fremskrivningen.
Det drejer sig blandt andet om reduktionseffekten for cement og olieraffinaderier som følge af den besluttede CO2-afgift for industrien. Her beror beregningerne i fremskrivningen på nogle meget generelle forudsætninger. Derudover er der forudsat en reduktion i affaldsforbrændingskapaciteten som følge af konkurrenceudsættelse, som er højst usikker.
Yderligere tager udtagning af lavbundjorder i praksis omkring dobbelt så lang tid, som fremskrivningen forventer. Og dertil kommer en række andre forhold relateret til blandt andet grænsehandel med brændstof og CCS.
2024 og 2026 tæller også med
Udover selve den vedtagne politik og dens effekter spiller også regneteknik en væsentlig rolle for vurderingen af reduktionsbehovet. Lovbemærkningerne til klimaloven siger, at 2025-målet skal opgøres som et gennemsnit af årene 2024-2026. Det mindsker nemlig betydning af udsving i enkelte år. I fremskrivningen opgøres reduktionsbehovet alligevel kun for 2025.
Var målet i stedet opgjort på baggrund af gennemsnittet i de tre år, ville reduktionsbehovet øges med cirka 0,5 mio. ton CO2e for 2025-målet.
- Vi har også tidligere påpeget denne skævhed i fremskrivningen. Det mest logiske ville være at gøre det op på samme måde, som når det om nogle år skal bedømmes, om målet er nået. Ellers er fremskrivningens tal svære at bruge, siger Peter Møllgaard.
Ritzau / ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
