
SAMSØ: Samsø Kommune reserverer nu 2,63 hektar af kommunens arealer nær Tranebjerg til skovrejsning. Beslutningen, der blev truffet af byrådet tirsdag, kommer på baggrund af en henvendelse fra et non-profit projekt RenFlyrejse.dk, der satser på at skaffe penge til skovrejsning ved at give flyrejsende mulighed for at kompensere deres CO2-udledning.
Kommunen vælger i første omgang at pege på en del af en kommende udstykning til et boligprojekt med 24 storparceller til den såkaldte klimaskov - omkring en hektar. Den kan så blive en rekreativ skov for både eksisterende og kommende boliger i Tranebjerg.
En etape to af klimaskovprojektet er i dag forpagtet til landbrug, og her skal skovrejsning afvente opsigelse af forpagtningsaftalen.
Skovarealet forbliver kommunalt ejet og vil få status af fredskov, så den skal drives som skov og ikke senere kan nedlægges, fremgår det af sagen.
RenFlyrejse.dk vurderer ifølge sagen, at hvis det lykkes at rejse midler til 4.000 træer, som der skal til for at beplante en hektar, så vil det tage et år. Og derfor kunne en tidsplan være, at man i april 2020 kan plante på området.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.