
KØBENHAVN: Firmaet bag de københavnske bycykler, Gobike, blev erklæret konkurs i sidste uge, men datterselskabet Bikeshare, der står for selve driften af hele bycykelsystemet i hovedstaden, har samtidig indgivet en begæring om at gå i rekonstruktion. Sådan lyder udmeldingen fra By- og Pendlercykel Fonden i Københavns Kommune sent mandag aften.
Aftalen om rekonstruktionen er blevet til i fællesskab mellem Saxo Privatbank, der er den største kreditor i Gobike/Bikeshare-selskaberne, og By- og Pendlercykel Fonden. Aftalen sikrer, at forudbetalingerne fra København og Frederiksberg kommuner samt DSB fortsat er garanteret af Saxo Privatbank, samtidig med at bycykelsystemet bevares, og det betyder, at bycyklernes drift er foreløbigt sikret.
Aftalen er først endelig, når rekonstruktionen i Bikeshare er gennemført, hvilket den ventes at være i udgangen af april. På mandagens møde blev medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Niels E. Bjerrum (S), udpeget som ny formand for fonden. Han kalder aftalen for 'det bedst mulige udfald omstændighederne taget i betragtning'.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.