dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

København digitaliserer parkeringen

København har vedtaget at digitalisere parkeringen, og det vil spare både tid, besvær og penge for de fleste
KORT NYT
26. AUG 2014 13.18

KØBENHAVN: Mandag aften vedtog Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, at kommunen skal indarbejde mere digital betjening i forhold til parkering i byens gader.

London og Amsterdam har gjort det med succes, og bl.a. inspireret af deres afprøvede løsninger sætter kommunen nu gang i en opgradering af hele byens P-system: P-automaterne opdateres, mobilbetalingsløsningerne forbedres, licenser, periodekort mv. kan fremover ordnes via let og hurtig digital betjening, P-vagterne får nyt kontroludstyr, og systemet bag hele administrationen gentænkes.

Brugerne får bedre mulighed for at vælge imellem enten en fast P-tid via automaterne, eller flydende tider via en mobil-app, som gør det muligt at tjekke parkeringsbetalingen ind og ud fra sin bil i præcis den tid, man holder parkeret. Desuden øges retssikkerheden i forhold til, om bilisterne skal betale P-afgifter eller ej - eksempelvis vil alle uenigheder om, hvorvidt en p-billet er fløjet ned på sædet eller ej, blive en saga blot, fordi alle data vil ligge elektronisk.

Ændringerne træder i kraft løbende over de kommende måneder og forventes helt indfaset i 2015.

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/koebenhavn-digitaliserer-parkeringen

GDPR