dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Mik Eskestad

København får pris for Cykelslangen og Ny Nørreport

En politisk vedtaget vision for byliv og byrum af høj kvalitet, er en af begrundelserne for, at Københavns Kommune modtager den internationale arkitekturpris European Prize for Urban Public Space

KØBENHAVN: Københavns Kommune har fået arkitekturprisen European Prize for Urban Public Space ved en ceremoni i Barcelona.

København vandt prisen for at have stort fokus på at skabe gode byrum, der bidrager til livskvaliteten i byen. Juryen lagde vægt på nomineringen af hele tre københavnske byrum ved konkurrencen.

Blandt andet var juryen begejstret over, at København har en politisk vedtaget vision for byliv og byrum af høj kvalitet. Det besluttede juryen at anerkende med en særpris frem for at belønne de tre nominerede projekter, Cykelslangen, Ny Nørreport og Tåsinge Plads.

- Vi skal blive ved med at udvikle byen og sætte os nye mål. Og vi skal være åbne for, at vi også kan lære meget af byer rundt om i verden. De kommende år skal vi blandt andet fokusere på at skabe en grønnere by, i takt med at vi sikrer byen mod de stigende mængder regnvand og årlige skybrud. Og så skal vi have et større mod til at tænke i skæve løsninger, der giver byen noget kant og de enkelte bydele noget særkende og egen identitet, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

European Prize for Urban Public Space uddeles hvert andet år. Konkurrencen arrangeres af syv europæiske institutioner med det formål at anerkende og fremme nyttiggørende projekter samt ’forsvare’ offentlige rum i vores byer. Prisen, der blev oprettet i 2000, bliver uddelt for niende gang i år.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/koebenhavn-faar-pris-for-cykelslangen-og-ny-noerreport

GDPR