KØBENHAVN: Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har bøjet sig for statens pres og giver Miljøstyrelsen tilladelse til at flytte en luftmålestation længere væk fra den forurenende biltrafik på H.C. Andersens Boulevard, Det sker efter at Vejdirektoratet har kendt kommunens oprindelige afvisning af flytningen for ulovlig.
Forureningsmålinger på stedet er vokset, siden en busbane blev nedlagt og den almindelige trafik dermed kom tættere på luftmålestationen, men indtil nu har København i en længere tovtrækning nægtet at flytte luftmålestationen tilsvarende længere væk. At de nu sker, vil gøre det mere sandsynligt, at den målte luftkvalitet kommer til at leve op til EU’s grænseværdier.
Enhedslisten og dens teknik- og miljøborgmester Morten Kabell stemte imod flytningen, fordi forbedrede luftkvalitetsmålinger vil berøve København 'sit bedste argument' for 'en skrappere lovgivning, der skal begrænse luftforureningen fra biltrafikken'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.