
KØBENHAVN: København bliver så vidt vides den første hovedstad i verden, som tilslutter sig den internationale divestment-kampagne om at afhænde aktier i den fossile sektor, skriver Information.
- København er helt i front blandt verdens storbyer med den grønne omstilling, og vi arbejder hårdt på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Derfor virker det helt forkert, at kommunen stadig investerer i olie, kul og gas. Det skal vi have ændret, og det tror jeg flugter godt med københavnernes ønske om en grøn profil for deres by, siger Frank Jensen til Information.
Københavns formue forvaltes via kommunens egen investeringsforening, der har placeret i alt 6,9 mia. kr. i aktier, erhvervsobligationer og realkreditobligationer. Investeringsforeningen placerer pengene via andre, selvstændige investeringsforeninger, der typisk drives af banker og også forvalter aktieporteføljer for f.eks. pensionskasser.
Disse bankdrevne investeringsforeninger handler typisk aktier ’i bundter’, hvor fossile selskabers aktier er blandet med aktier fra andre selskaber, og ifølge kommunens økonomiforvaltning findes der ikke i dag på det danske marked investeringsforeninger i bankregi, der udelukker fossile selskaber. Det udgør en praktisk vanskelighed for hjemlige kapitalejere, der måtte ønske at fravælge kul, olie og gas.
Overborgmesteren forventer at få forslaget om salg godkendt i kommunens økonomiudvalg på tirsdag.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.