GREVE / SOLRØD: Efter flere års omfattende vejarbejde forventer Vejdirektoratet i slutningen af 2017 at kunne aflevere en færdig udvidelse af Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor. Det vil være næsten et år tidligere end oprindeligt planlagt, oplyser Transport- og Bygningsministeriet.
Årsagen til den hurtigere færdiggørelse skyldes en kombination af god planlægning og favorable vejrforhold. De milde vintre har betydet, at entreprenøren har kunnet arbejde igennem stort set uden afbræk i vinterperioden, oplyser Vejdirektoratet.
Der kører cirka 110.000 biler i døgnet på Køge Bugt Motorvejen, som dermed er en af de centrale indfaldsveje til hovedstadsområdet. Udbygningen af motorvejen har været i gang siden 2012 og er sket i flere etaper. Allerede sidst i 2016 skal fire spor i hver retning være klar. Det sidste lag asfalt, slidlaget, vil dog først blive lagt i sommeren 2017 samtidig med de afsluttende finisharbejder, der udføres i løbet af efteråret 2017. Den præcise dato for projektets afslutning er endnu ikke fastlagt.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.