KOLDING: Den smalle og 1 km lange kystskov ved Rebæk Strand på sydsiden af Kolding Fjord er en del af Kolding Kommunes Vild Med Vilje-projekt. Det betyder i praksis, at man lader træstammer og grene ligge til naturligt forfald i skovbunden og fremover lader døde træstammer stå i skoven uden at fælde dem, og det er helt afgørende for at tiltrække mere dyreliv.
- Døde træer er levested for talrige svampe, insektarter og forskellige fugle som spætter og ugler. Hvis man har en intensiv skovdrift, hvor man fjerner det døde træ, fjerner man også en meget stor del af levestederne for dyr, svampe og planter, forklarer Line Ankjær, biolog i By- og Udviklingsforvaltningen.
En biodiversitetsskov, med mange forskellige arter, byder også på bedre muligheder for naturoplevelser. By- og Udviklingsforvaltningen har lavet tre lysninger i skoven med bord og bænke-sæt, hvor der er fældet nogle træer, så man også bedre kan nyde udsigt over fjorden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.