
KOLDING: Det giver mening at sortere sit affald. Og for at formidle det budskab har Renovation i Kolding lanceret formidlingstjenesten RE:LAB, hvor man bliver affaldsekspert på rekordtid. Siden februar har over 400 børn lært om affald og genbrug. Og tilbuddet kan bruges af alle, der vil vide mere om affald og genbrug.
RE:LAB leverer formidling i øjenhøjde, så man både kan huske og forstå, hvad der sker med det affald, man sender til genbrug:
- Det handler om at gøre affaldets vej konkret. Fx ved at fortælle, at to metaldåser kan blive til en ringeklokke, et kilo aviser kan ende som 32 æggebakker og hullet tøj kan genbruges i bussæder, fortæller projektleder Kim Ankjær Nielsen.
Formidlingsholdet fortæller hvordan. Det sker gennem sorteringslege og rundture på genbrugspladserne. Formidlerne deler også ud af deres viden om alt fra deres arbejdsdag, over affaldstyper og sortering, til dem der køber affaldet og sender det til videre behandling.
- Vi har allerede gjort 400 børn til affaldseksperter. Nu arbejder vi på at gøre endnu flere til specialister i affald og genbrug. Derfor retter vi nu fokus mod foreninger, klubber og virksomheder, siger Kim Ankjær Nielsen.
RE:LAB er Renovations formidlingstjeneste. Den tilbyder formidling om affald og genbrug, sortering hjemme og på genbrugspladsen – samt meget mere.
I RE:LAB er et tilbud til alle grupper af mennesker, der ønsker at blive klogere på affald og genbrug.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.