KOLDING: Fra og med i dag kan koldingensere køre på genbrugspladsen uden for åbningstiden. Porten til genbrugspladsen er nemlig erstattet med en bom, der går op, hvis man sender en sms til den.
Servicen hedder Genbrug 24-7, og det eneste man skal gøre for at lukke sig ind, er, at man skal registrere sig som bruger med sit NemID på kommunens hjemmeside.
Driftsleder ved renovationsafdelingen, Rasmus Vestergaard, fortæller, at kommunen med forsøget vil give borgerne mere flesibilitet i en travl hverdag:
- Genbrugspladsernes åbningstider harmonerer ikke altid med borgernes hverdag. Denne service giver borgerne mulighed for selv at styre, hvornår de vil på genbrugspladsen.
Sikkerheden er i orden
Genbrugspladserne er videoovervåget døgnet rundt, og det at man registrerer sig med sit mobilnummer, som man også åbner porten med, betyder, at kommunen hele tiden har hånd i hanke med, hvem der kommer og går på pladsen. På den måde håber kommunen også at kunne sikre sig mod klunsning, oplyser Rasmus Vestergaard til dknyt.
Af hensyn til sikkerheden kan dog man ikke aflevere farligt affald uden for de normale åbningstider, ligesom containere med komprimatorer vil være lukket ned og erstattet af alternative containere.
Det er indtil videre kun på genbrugspladsen på Bronzevej 4, at man kan lukke sig ind udenfor de gængse åbningstider, men den nye service vil være tilgængelig på alle kommunens genbrugspladser fra starten af 2017.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.