KOLDING: Nu skal den systematiske gennemgang af dominerende bade- og bådebroerne langs kysterne i Kolding i gang igen. Det er ifølge JydskeVestkysten budskabet fra byrådets miljøudvalgspolitikere, som netop har pålagt embedsmændene at lave et udspil til, hvordan kontrollen kan genoptages.
Udvalgets næstformand Poul Erik Jensen (S) oplyser, at der formentlig skal bruges omkring 600.000 kr. til den sidste del af kontrolaktionen. Kolding Kommune arbejdede i 2010-2013 med at kortlægge og håndhæve ulovlige både- og badebroer. Men i 2013 blev det politisk besluttet, at arbejdet skulle stoppes.
I mellemtiden har en af bro-sagerne været en tur rundt om landsretten. I juli 2016 fik en beboer på nordsiden af Kolding Fjord dom for at skulle en ændre en badebro fra 2007. Vestre Landsret gav kommunen og siden Kystinspektoratet ret i, at de handlede korrekt, da de i 2013 og 2014 krævede, at den ikke mindre end 50 meter lange og 2,6 meter brede bro skulle gøres mindre.
I første runde af bro-registreringen skulle 22 ud af cirka 100 broer lovliggøres, fordi de typisk var for lange, for brede eller udstyret med brohoveder eller skørter. Lovliggørelsen sker i form af nedrivning eller ombygning. Seks af sagerne er endnu ikke afsluttet.
- Ingen er hævet over loven, selv om vi i områderne ved Kolding Fjord er stødt ind i personer, som mener, at de har særlige rettigheder, når det gælder bådebroer, siger Poul Erik Jensen, som flere gange har forsøgt at få brokontrollen genoptaget, hvilket der altså nu er opbakning til.
Forvaltningen regner med, at der er yderligere omkring 70 broer, der skal tjekkes.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.