dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Holmstaden

Kolding klar med ny bydel til outletbutikker

Byggetilladelse til Holmstaden er på plads. Forretningsområdet skal ligge direkte op ad gågaderne
14. JUN 2017 15.54

KOLDING: Holmstaden, Koldings nye bydel med 59 outletbutikker og 100 boliger, har fået byggetilladelse og kan begynde byggeriet. Dermed er der taget et stort skridt mod etableringen af Holmstaden, oplyser kommunen.  

Første fase består af 59 butikker, otte restauranter/cafeer og godt 100 boliger. Butikkerne får fokus på mode, outdoor og interior design - alt til indretning af hjemmet.

Holmstaden kommer til at huse brand stores, hvor de mest kendte mærker sælger varer til stærkt reducerede priser. Anden fase indeholder yderligere 40 butikker og flere boliger.

Nordic Design Village, som er selskabet bag Holmstaden, har stillet garanti på 30 mio. kr., der er en forudsætning for byggetilladelsen.

- Byggetilladelsen og ikke mindst garantien bag den, er stort skridt frem mod realiseringen. Det er nu af vores hænder, men vi forventer også, at Holmstaden i den kommende tid får alle aftaler med butikker og investorer på plads. Vi giver ikke yderligere fristforlængelser på to så attraktive grunde, så jeg ser frem til byggeaktivitet i Holmstaden, siger borgmester Jørn Pedersen (V).

Holmstaden vil ligge i direkte tilknytning til gågaderne i Kolding og inddrager området omkring åen med gode, rekreative områder, som kan benyttes af byens borgere og gæster. Langs med åen skal der være sammenhængende stier og broer, så man kan komme igennem området.  

Med garanti og byggetilladelser i hus har Nordic Design Village et år til at begynde byggeriet.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kolding-klar-med-ny-bydel-til-outletbutikker

GDPR