
KOLDING: Det areal på i Kolding inderhavn, hvor Kolding Brandstation har ligget i over 75 år, er en del af udviklingsområdet i kommunens vision for havnen, hvor by og fjord netop skal bindes bedre sammen. Her kan der etableres aktiviteter, der er med til at åbne området op for byens borgere, og derfor er der nu fundet og købt et andet areal på 8.500 m2 til at bygge en ny brandstation på, oplyser kommunen.
- Når vi lægger alle parametrene sammen og samtidig ser på, at brandstationen skal fungere mindst lige så lang tid ud i fremtiden, som den nuværende har gjort, der har eksisteret i over 75 år, så har den bedste mulighed vist sig at være grunden på Kobbervej. Placeringen er god i forhold til motorvejskrydset ved Kolding V og i forhold til at nå den nordvestlige del af kommunen, forklarer borgmester Knud Erik Langhoff (K), der også er formand for kommunens beredskabskommission.
Det er trekantområdets brændvæsen Trekant Brand, der - via en kontrakt med Falck frem til udgangen af 2024 - har brandslukningen i Kolding By.
- Jeg er utroligt taknemlig og glad for, at Kolding Byråd i en i øvrigt økonomisk svær tid har prioriteret beredskabet. Det betyder utroligt meget for moralen i et brandvæsen, at brandfolkene kan mærke politikernes opbakning, og det kan man i den grad med en bevilling på 44 mio. kr. til en fremtidssikret brandstation, siger direktør Jarl Vagn Hansen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.