KOLDING: Kolding Kommune har netop underskrevet Green Cities' nye samarbejdsaftale, der forpligter kommunen til en klimapolitik, der overgår de nationale målsætninger ved at sætte højere mål for kommunernes reduktion af CO2-udslip end målene i den nationale energiaftale. Det oplyser kommunen.
Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) glæder sig over den nye samarbejdsaftales høje ambitioner på klimaområdet:
- Samarbejdsaftalens høje ambitioner er med til konstant at kvalificere vores arbejde på området og sikre, at vi hele tiden får høstet de bedste erfaringer, fra andre kommuner, der er lige så ambitiøse. På den måde får kommunens borgere og fremtidige generationer mest ud af arbejdet.
Samarbejdsaftalen forpligter stadig Green Cities-kommunerne til at reducere deres CO2-udslip med 25 pct. for kommunens geografiske område inden 2015, hvilket er fem år tidligere end det nationale mål. Desuden indeholder den nye aftale et nyt mål om, at hele Green Cities-kommunernes el- og varmeforsyning skal være CO2-neutral allerede i 2025. Det nationale mål er, at hele landets el- og varmeforsyning skal være CO2-neutral i 2035.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.