HELSINGØR: I en periode på mere 40 år er det oprindelige kolonihaveområde Julianelund i udkanten af Helsingør med meget beskeden kommunal indblanding blevet et kvarter præget af helårsbeboelse, huse på over 100 kvadratmeter og realkreditlån. Imidlertid er byggeriet sket i et område, som ligger i landzone, ikke er godkendt til helårsbeboelse og ikke mindst ligger i en statslig transportkorridor. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Siden 2008 er der på forskellig vis forsøgt at finde en løsning på problemerne, og indtil forleden troede ejerne, at de efter årevis i usikkerhed var sikret af en kommunal landzonetilladelse, som skulle være trådt i kraft i februar i år. Men nu har borgmester Benedikte Kiær (K) i sidste øjeblik trukket i håndbremsen efter et høringssvar fra Naturstyrelsen og en juridisk vurdering fra KL.
Begge peger på, at dispensationerne ikke ville holde i Natur- og Miljøklagenævnet. Nu lægger borgmesteren op til, at byrådet på et møde mandag vedtager en plan for en såkaldt fysik lovliggørelse af området, som vil betyde en nedrivning af alt ulovlig byggeri. Hos beboerne er man i chok, men de siger til Frederiksborg Amts Avis, at de er parate til at gå rettens vej i sagen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.