
AALBORG: Én af fjordhaverne skal ligge i Aalborg, og gevinsten er, ifølge kommunens miljøchef Michael Damm, en renere fjord, fordi skaldyrene er med til fjerne de næringsstoffer, som overbelaster fjorden.
- På den ene side er man som borger med til at gøre noget rigtig godt for vores fjord, og på den anden side er man med til at producere mad til sig selv, siger Michael Damm.
Fjordhaverne skal fungere på samme måde som en kolonihave, hvor man kan ansøge om at få en lille havedel, som man kan passe og dyrke.
- Hvis det går hen og bliver samme succes, som kolonihaverne er, så er der jo perspektiver i at udbrede det til noget, der reelt kunne gøre en forskel, siger miljøchefen.
Båd eller bro
Den vurdering er Nordea-fonden enig i. Fonden har støttet projektet med 5,5 mio. kr., og direktør Henrik Lehmann Andersen mener, fjordhaverne kan få den enkelte borger til at tage mere ansvar for miljøet.
- Når almindelige mennesker kommer i berøring med nogle miljøfølsomme områder som Limfjorden jo er, og det faktisk har brug for, at det er rent, så kommer der en stærk opmærksomhed på det, og det er derfra forandringerne sker, siger han til DR Nordjylland.
Udover Aalborg får også Løgstør, Nykøbing Mors og Lemvig en fjordhave med plads til 100-300 medlemmer i hver.
Ifølge projektleder Torben Bramming Jørgensen fra Limfjordsrådet vil det koste 500 kroner om året at have en fjordhave.
Mens man skal bruge en lille båd for at komme ud til fjordhaverne i Lemvig og Nykøbing Mors, så vil der blive lavet broer ud til haverne i Aalborg og Løgstør Kommuner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.