dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Finn Frandsen, Ritzau Foto

Kommission vil udfase støtten til vedvarende energi

Tilskud skal udfases, når den vedvarende energi bliver konkurrencedygtig, anbefaler Energikommissionen
24. APR 2017 11.53

Der er behov for et paradigmeskift i energipolitikken. Og det vil en række anbefalinger fra Energikommissionen bidrage til, siger Niels B. Christiansen, der er administrerende direktør i Danfoss og formand for kommissionen.

På et pressemøde mandag fremlægger han kommissionens anbefalinger til regeringen:

- Det står klart, at der er behov for en ambitiøs energipolitik allerede fra 2020, hvis vi skal nå det langsigtede mål om et lav-emissionssamfund baseret på vedvarende energi i 2050.

Ved et lav-emissionssamfund forstås netop, at energiforsyningen er baseret på vedvarende energi og en markant lavere udledning af drivhusgasser.

Støtten skal udfases
Energikommissionen peger på, at energipolitikken i højere grad skal være markedsbaseret - at støtten til vedvarende energi skal udfases i takt med, at den bliver konkurrencedygtig.

Kommissionen betoner, at der ikke skal være et modsætningsforhold mellem at have høje grønne ambitioner og lave omkostninger.

- Det behøver ikke være hinandens modsætninger. Vi tror på, at før 2030 kan mange af de grønne teknologier klare sig uden støtte, siger Niels B. Christiansen.

Regeringsudspil til efteråret
Regeringen hilser Energikommissionens rapport velkommen. Rapporten vil indgå som bidrag til det energiudspil, som regeringen vil præsentere i efteråret forud for forhandlingerne om en ny energiaftale.

- Det gælder om at indrette energi- og klimapolitikken på en måde, så vi får mest mulig grøn omstilling for pengene, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

- Det er sund fornuft, og jeg synes, at Energikommissionen kommer med nogle gode og klare svar på, hvordan vi skal tage de næste kloge skridt i Danmarks grønne omstilling.

Kommissionen anbefaler desuden øget elektrificering, og at effektive internationale energimarkeder skal sikre forsyningssikkerheden. Kommissionen vil også tilføre flere midler til energiforskning.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kommission-vil-udfase-stotten-til-vedvarende-energi

GDPR