
I sidste uge faldt et længe ventet forslag fra Europa-Kommissionen på plads, der tilskynder medlemslandene til at genanvende mere. Kommissionens såkaldte fitnesstjek lægger op til ændringer af målsætningerne i både affaldsdirektivet, emballagedirektivet og deponeringsdirektivet. Derudover er bilskrotdirektivet, batteridirektivet og WEEE-direktivet også gennemgået.
Tanken er en grundlæggende omstilling fra en lineær til en mere cirkulær økonomi. I stedet for udvinde råstoffer og anvende dem én gang for bare at smide dem væk er ideen at indføre en anderledes økonomisk model, hvor genbrug, reparation og genanvendelse normen, og hvor affald hører fortiden til.
Målet i Kommissionens udkast er bl.a. at få os alle til at genanvende 70 pct. af vores husholdningsaffald, så mindst 70 vægt-procent af kommunalt affald ifølge den nye definition forberedes til genbrug eller genanvendes. Det er et væsentligt højere mål end det nuværende 2020-genvendelsesmål for husholdningsaffald på 50 pct. for papir, glas, metal og plast, skriver Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKOFA), der nævner dette tiltag som et af de vigtigste.
Derudover foreslår Kommissionen 80 pct. genanvendelse af emballageaffaldet inden udgangen af 2030. Det skal derudover være slut med at smide genanvendeligt affald på lossepladsen fra og med 2025, og så rummer ændringerne også et mål om at reducere mængden af affald i havet og fødevarespild, skriver Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Lovforslagene skal skabe 580.000 nye job og mindske efterspørgslen efter dyre og knappe ressourcer. De vil nu blive forelagt Rådet og Europa-Parlamentet.
Læs Dansk Kompetencecenter for Affalds reaktion på udspillet her
Læs pressemeddelelsen fra Europa-Kommissionen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.