Kommunale folkeafstemninger og slut med at snage i politiker-mail

FOLKETINGET: Regeringens lovkatalog rummer i år et par spektakulære indslag indenfor det kommunale felt. Lovkataloget er fremsat i tilslutning til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale, og dknyt har gennemgået det med særligt blik for lovforslag inden for den kommunale interessesfære.

Blandt de større nyskabelser er et lovforslag om bindende kommunale folkeafstemninger. Det ventes fremsat til februar næste år og skal helt fra grunden etablere et lovgrundlag, så et byrådsflertal kan udskrive en bindende kommunal folkeafstemning om et kommunalt anliggende.

Ideen er fostret af Dansk Folkeparti, der fremsatte et beslutningsforslag, som regeringen som udgangspunkt ikke var særlig varm på. Beslutningsforslaget nåede aldrig frem til vedtagelse, men det er alligevel det, der nu danner udgangspunkt for regeringens initiativ, der må ses som en imødekommelse af DF.

Lex Ringkøbing-Skjern
En længerevarende strid om læk af fortrolige oplysninger og efterfølgende borgmester Iver Enevoldsens (V) og to ledende embedsmænds gennemlæsning af byrådsmedlemmes personlige mailkonti er den direkte anledning til et lovforslag, der ventes fremsat i november.

Det er den kommunale styrelseslov og regionsloven, der skal ændres, så de folkevalgte med lovkatalogets ord sikres 'bedre beskyttelse ved anvendelse af deres kommunale og regionale mailkonti ved varetagelse af deres kommunale og regionale hverv'.

Da det efter politiefterforskning af den kommunale mail-læsning i Ringkøbing-Skjern-sagen stod klart, at den ikke var ulovlig, varslede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA), at det skulle den være fremover. Med lovkatalogets ord ønsker man at 'afskære kommuner og regioner fra at være berettiget til at tilgå kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers kommunale og regionale mailkonti'.

Alt det andet
Foruden de to nævnte lovforslag er der en hel stribe større og mindre lovændringer på vej. En del af dem udspringer af dette års økonomiaftale mellem regeringen og KL:

• For nu at nævne selve forhandlingerne først, så skal der ske en forenkling af rammeaftalekonceptet, og ude i det daglige skal kommunerne dels slippe for kravet om at udarbejde halvårsregnskaber, dels skal det gøres mere enkelt og fleksibelt for kommunerne at etablere paragraf 60 fællesskaber, herunder med en administrativ lettelse for kommunerne og tilsynsmyndigheden Ankestyrelsen.
• Desuden mulighed for kommunen for at disponere over en større del af ledige almene boliger og at skabe incitamenter til, at nybyggeriet af almene boliger bliver billigere.
• Endvidere en ændring af stormflods- og stormfaldsloven med nye muligheder for grunde, der har været udsat for gentagne oversvømmelser, samt diverse beføjelser til kommunerne og forenklet sagsbehandling i kystsikringssager.
• Endelig varslede regeringen under økonomiaftaleforhandlingerne, at den ville skærpe modregningen af p-indtægter. Ikke noget der ligefrem blev aftalt, men alligevel endnu en opfølgning på økonomiaftalen.

Andre forenklinger, uden forbindelse til økonomiaftalen:

• Større valgfrihed for den enkelte kommune ved at ophæve tidligere delpuljer i forbindelse med byfornyelse.
• Forenkling af regler om fordeling af flygtninge mellem kommunerne, herunder præciseringer af reglerne om boligplacering.
• Byrådene får bemyndigelse til at kræve gebyr for underretninger i udlægsforretninger. En følge af, at kommunerne har overtaget inddrivelsen vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer.
• En ændring af regelsættet for naturgasforsyning påvirker også kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Desuden tilpasning af udligning som følge af refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet for at at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger.

Forskellige nyskabelser:

• Der skal etableres en klagemyndighed for offentlig erhvervsvirksomhed. Desuden skal kommunalfuldmagtsregler og myndighedsfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed lovfæstes, og hjemler i særlovgivning søges afskaffet, indskrænket eller præciseret for at sikre klarere rammer for offentlige erhvervsaktiviteter.
• Udvalgte kommuner, regioner og statslige institutioner skal kunne udføre forsøg under udfordringsretten med forslag fra både kommuner, regioner og staten selv, men også private leverandører.
• De eksisterende otte frikommunenetværk skal have lovhjemmel til at afprøve nye måder at varetage deres opgaver på.

Endelig er der en række tekniske love, der berører kommunerne:

• Ændringer af diverse skattelove på boligområdet, en konsekvens af den nye ejendomsskattelov, indebærer blandt andet en midlertidig indefrysningsordning for grundskyldsstigninger for ejerboliger og principper for fastlæggelse af grundlaget for ejendomsværdiskat og grundskyld.

• Standardfremsættelse af flere love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner i årene frem til og med 2021. Dertil en tilsvarende gældende for 2022, som først fremsættes i august næste år sammen med finansloven for 2019.

Læs eller download lovkataloget.