
SOLRØD: Når Solrød Biogasanlæg i 2015 står klar, og vil det som det første biogasanlæg i Danmark omdanne den ildelugtende tang fra Køge Bugt til grøn energi.
Byrådet har netop godkendt dannelse af Solrød Biogas A/S, fortæller borgmester Niels Hörup (V):
- Det er en fantastisk historie, der startede med et lugtproblem som følger af tang, der hvert år ligger og rådner efter at være blevet skyllet op på strandene i Køge Bugt.
Den grønne energi, som Biogasanlægget kommer til at producere, skal bruges til kollektiv varmeforsyning.
Selve anlægget bliver etableret i tæt samarbejde med Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS), CP Kelco, Chr. Hansen A/S, Landbruget og Solrød Strandrenselaug i et offentligt-privat samarbejde.
Forventningen er, at biogasanlægget vil give flere store miljøfordele. Blandt andet vil det spille en væsentlig rolle i kommunens klimaindsats, hvor målet er at reducere de kommunale drivhusgasudledninger med 50 procent i 2025, fortæller teamleder i Natur & Miljø, Lotte Kjær:
- Vi forventer, at biogasanlægget kan levere over halvdelen af den ønskede reduktion af drivhusgasudledninger. Derudover vil både vandmiljø og vandkvaliteten i Køge Bugt blive markant forbedret. Vi løser faktisk hovedparten af reduktionsmålene for kvælstof og fosfor i Køge Bugt alene ved at fjerne og anvende tangen i anlægget.
bi
- Solrød Biogas A/S er et kommunalt ejet selskab.
- Solrød Kommune er eneejer med mulighed for et senere medejerskab til Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS).
- Solrød Kommune vil dog som minimum besidde aktiemajoriteten i selskabet.
- Anlægget drives efter hvile-i-sig-selv-princippet, hvilket betyder, at et eventuelt overskud vil komme kommunens borgere til gode.
- Biogasprojektet har modtaget støtte fra EU, Region Sjælland og Vækstforum Sjælland
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.