dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommune og privat investor får liv i lukket varehus

Fredericia Kommune lægger bunden med et lejemål og tre nye butikker inden jul genopliver bygning der har stået tom i fem år

FREDERICIA: Et utraditionelt samarbejde mellem Fredericia Kommune og T.Hansen-ejer Bent Jensen skaber nyt liv i en centrale placeret varehusbygning, der har stået tom og skæmmet midtbyen i mere end fem år. Nøglen til løsningen har været, at Fredericia Kommune flytter en del af sine aktiviteter ind ejendommen.

Det sker i nybyggede lokaler, som kommunen rykker ind i og derved opnår en besparelse ved at opsige et dyrere lejemål andetsteds.

- Det har vist sig nødvendigt, at Fredericia kommune var en væsentlig del af løsningen for at kunne genskabe liv i den gamle Føtex-bygning. Der skal lyde en kæmpe stor tak til Bent Jensen, der sammen med kommunen har sikret en fornuftig løsning til glæde for alle fredericianere, siger en glad borgmester Jacob Bjerregaard (S).

Konstruktionen består i, at Bent Jensen køber bygningen af den hidtidige ejer og investerer i tre nye butikker, en ny facade samt faciliteter til Fredericia Kommune i en ny bygning. De nye butikker ventes at være klar til at åbne inden julehandelen, mens en kommunal arbejdsgruppe i de kommende måneder skal planlægge indretningen af de nye lokaler, så de kan tages i brug næste sommer.

'Et åbent sår' er blevet lukket
Formanden for Fredericia Shopping, Christian Jungmark, kalder det en rigtig god nyhed, at der nu er kommet en løsning:

- Det er så vigtigt. Den tomme Føtex-bygning har været et åbent sår i Gothersgade. Den har kastet skygge over et handelsliv, som ellers blomstrer. Fredericia har virkelig trængt til at få det sår lukket. Det sker nu. Tilmed i en løsningsmodel hvor der er synergi mellem nye butikker og en åben kommune. Stor tak til Bent Jensen og borgmesteren for at få det her til at ske, siger Christian Jungmark.

Også den hidtidige ejer Mogens Ussing er tilfreds med løsningen. Han overtog bygningen før finanskrisen og har trods flere forsøg på at genoplive bygningen ikke kunnet skaffe en investor. Lejeaftalen med Fredericia Kommune er det, der gør forskellen denne gang, mener han.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kommune-og-privat-investor-faar-liv-i-lukket-varehus

GDPR