
VESTHIMMERLAND: Våd landbrugsjord skal ligge urørt hen. Så bliver det nemlig til CO2-lagre. Derfor vil Vesthimmerlands Kommune sætte gang i et forsøg, hvor landmænd betales for ikke at dyrke de våde områder af deres jord. Det skriver DR Nordjylland.
- Hvis man undlader at omlægge jorden, altså at pløje, harve og dyrke den, vil man i stedet gemme CO2 i jorden, siger teamleder ved Natur og Miljø i Vesthimmerlands Kommune, Flemming Andersen.
Landmændenes tørvejord indeholder nemlig store mængder CO2, som frigives, når de bliver dyrket. Nu håber man med forsøget, at landmændene vil lade områder ligge urørt hen, fordi det alligevel er dårlige landbrugsområder, der er meget våde.
Store CO2-mængder i jorden
- Det er jo små slag, der her. Men små slag kan blive til store slag, når man gør noget ud af det, siger Flemming Andersen.
Han mener, at det i første omgang vil have en lille effekt på CO2-udledningen, men hvis forsøget bliver en succes og udbredes, vil det have stort potentiale.
- Det er store kulstofmængder, der ligger i lavbundsarealer. Dem, håber vi, i fremtiden kan blive liggende i jorden, siger han.
Kan sikre mangfoldig natur
At det her er princippet om mange bække små, der er tale om, bekræfter biolog i Naturstyrelsen, Lars Dinesen. For det er ikke kun jordens klima, der vil nyde godt af, at landmændene lader jorden ligge udyrket hen. Det vil nemlig være med til at sikre en mangfoldig natur i landbrugsområder.
- Det har både en positiv klimaeffekt og er positivt for naturen, siger Lars Dinesen.
Cirka fem procent af den samlede mængde udledt CO2 kommer fra drænet mosejord. Vesthimmerlands Kommune håber nu at høre fra landmænd, der vil være med i forsøget.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.