AARHUS: Der var stor interesse for sensommerens udlejning af midlertidige studieboliger på Godsbanen, i Gellerup og på Brandskolen, oplyser Aarhus Kommune. Der har været 4.137 overnatninger i de midlertidige studieboliger i projektet 'Startup Housing Aarhus', der er et samarbejde mellem Brabrand Boligforening, Studenterhus Aarhus og Aarhus Kommune.
Det er andet år, at der tilbydes midlertidige ungdomsboliger til de nye studerende i Aarhus. Det første år omfattede tilbuddet beboelsesvogne ved Godsbanen, og i år har tilbuddet været udvidet med værelser på Brandskolen i Skejby og delevenlige lejligheder i Gellerup.
Rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S) udtaler:
- Det er glædeligt, at den udvidede ordning med de midlertidige studieboliger har været en succes. Men søgningen viser også, at der er behov for, at vi fortsat bygger nye boliger, og jeg er derfor glad for, at vi har planer om at bygge 2.500 nye studieboliger.
De blev boende
Brabrand Boligforening har haft 10 delevenlige lejligheder i Gellerupparken med plads til i alt 40 beboere med i ordningen. De studerende i fire af lejlighederne har valgt at blive boende, så lejemålene nu er permanente. Et tilsvarende antal studerende er nu flyttet fra de midlertidige boliger på Godsbanen til permanente lejemål i Brabrand Boligforening.
Adm. direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, er også tilfreds og peger selv på informationsindsatsen med bl.a. guidede ture rundt i Gellerupparken som baggrund.
Studenterhus Aarhus fik ideen til projektet efter inspiration fra Studentersamfunnet i Trondheim, Norge.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.