Realdania, Grøn Omstillingsfond, Dansk Arkitektur Center og Lejre, Slagelse, Nyborg, Næstved og Middelfart Kommuner har etableret et deleøkonomisk projekt under navnet 'Deleby'. Gennem projektet vil det blive undersøgt, hvordan danske byer kan komme til at fungere endnu bedre ved at borgerne, virksomhederne og det offentlige finder nye måder at dele og bruge hinandens ressourcer på.
Deleby-projektet vil udfolde sig med en række aktiviteter i de deltagende kommuner, mens ildsjæle, virksomheder og videnpersoner fra hele landet vil blive inddraget i udviklingen af eksempelprojekter og nye forretningsmodeller, som kan anvendes på landsplan og eventuelt internationalt.
Eksempelprojekterne kan blandt andet handle om virksomheder inden for affaldshåndtering, der sammen med byerne udvikler nye metoder til at dele og genanvende affald som ressourcer, eller transportvirksomheder, der inddrager private køretøjer i den offentlige sektor. Målet er, at nye deleøkonomiske logikker og forretningsmodeller kan være med til at løse flere af kommunernes udfordringer og samtidigt være med til at skabe mere omkostningseffektive løsninger, bedre social sammenhæng og mere bæredygtige bymiljøer.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.