dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Kommuner fornyer parcelhuset

7,5 millioner kr. til fornyelse af parcelhusområder og digitalisering af byen
27. DEC 2013 9.58

KØBENHAVN: Parcelhuset er mange danskeres foretrukne boform, og siden byggeboomet i 1960'erne og 70'erne er der opstået nye behov og krav til plads, indretning, energiforbrug og indeklima. Derfor har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter netop sat flere projekter i gang, der stiller skarpt på parcelhusområdernes rolle spille i fremtiden.

Blandt projekterne er et samarbejde mellem Viborg og Høje-Taastrup Kommune og Oxford Research, som vil undersøge de ændrede krav og behov til parcelhusområderne i takt med, at flere familieformer opstår. Projektet indsamler viden på både bygnings- og områdeniveau og udvikler nye ideer.

I et andet projekt skal Statens Byggeforskningsinstitut lave et atlas over parcelhusområder, hvor husenes tilstand, økonomi og forbrug kortlægges, og hvad der kan gøres for at forbedre områderne undersøges. Det er tanken, at kommunale aktører kan bruge oplysningerne videre i byfornyelsen.

Under temaet byfornyelsen som smart city giver idébureauet 2+1 et bud på digital borgerinddragelse med udgangspunkt i hverdagens fællesskaber og mødesteder. Ved at se på bevægelsesmønstre i byen er det tanken, at man kan skabe kontakt og interesse borgerne imellem, på tværs af sociale og kulturelle skel.

bi

Fakta:

  • Byfornyelsens forsøgs- og udviklingsmidler har støttet ti projekter, som bidrager med indsamling af ny viden, analyser og vejledning.
  • Fælles for de projekter, som støttes, er at de udvikler nye, tidssvarende løsninger, der bidrager til at skabe attraktive byer og boligområder.
  • Temaerne i 2013 er byfornyelsen som smart city, parcelhuset og parcelhusområdets fremtidige attraktivitet og turisme og oplevelsesøkonomi i samspil med områdefornyelse.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kommuner-fornyer-parcelhuset

GDPR