
KL er godt tilfreds med den strukturreform, som kommunerne og regeringen i går blev enige om, skriver beredskabsinfo. Især glæder KL sig over, at regeringen ikke vil tvinge kommunerne til at følge de 12 politikredse, når der skal laves nye enheder, ligesom man glæder sig over, at kommunerne skal overtage opgaver fra det statslige beredskab.
Gårsdagens aftale indebærer, at de nuværende 87 kommunale beredskaber skal reduceres til ca. 20. Det skal imidlertid ske på frivillig basis, hvor kommunerne går sammen om at etablere fælles beredskabsenheder.
- Fx rummer Københavns Politikreds fire kommuner, mens Københavns Kommune på beredskabsområdet allerede i dag samarbejder rigtig tæt om beredskabet med en række kommuner på Vestegnen. Dette gode samarbejde ville gå tabt, hvis det kommunale beredskab skulle følge politikredsene, lyder det bl.a. fra KL, der også har peget på, at der er stor forskel på beredskabet i land og by - og at det dermed ville være uhensigtsmæssigt, hvis man alle steder skulle følge politidistrikterne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.