Kommuner klar til at bygge småt - hvis de kan finde pladsen

Topartsaftalen giver mulighed for store tilskud til byggeri af små almene boliger til flygtninge. Aftalen indeholder bl.a. en pulje på 640 mio. kr., der ifølge KL kan dække 75 pct. af de kommunale omkostninger ved at opføre 10.000 nye boliger. Og rundt om fra kommunerne begynder meldingerne om kommende nybyggerier nu at tikke ind - men samtidig også meldinger om, at det bliver svært at finde plads.

Fra Kolding melder borgmester Jørn Pedersen (V) ud i JydskeVestkysten, at han forestiler sig lokalt byggeri af omkring 100 små boliger, som flygtninge på integrationsydelse har råd til at bo i.

- Dét er interessant, for det løser flere problemer på én gang. For et er, at vi har brug for flere billige, permanente boliger til flygtninge lige nu. Noget andet er, at vi samtidig kan få taget presset af det nuværende almene boligmarked, så vores egne borgere også kan få en billig bolig, når de har brug for det. Og endelig kan boligerne på lidt længere sigt, når flygtningepresset er taget af, være næste step fra ungdomsboligen, så vi kan fastholde de unge i Kolding efter studietiden, siger Jørn Pedersen til avisen - og forestiller sig de nye små boliger placeret bynært - også ved de mindre byer.

I Viborg arbejder boligselskabet Sct. Jørgen i øjeblikket på at opføre billige boliger, skriver Viborg Stifts Folkeblad. Det er de såkaldte 'Flex-boliger' på hver 40 kvadratmeter til en månedlig husleje på 2500 kr. Ifølge avisen er boligerne udover flygtninge også tiltænkt det stigende antal borgere med lave indkomster - eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og unge studerende.

- En lav husleje opnås med små boliger, rationelt byggeri, enkelt udstyr og inventar samt begrænsede driftsudgifter, siger formand for boligselselskabet Johannes Stensgaard og tilføjer, at beboerne selv skal stå for en del af det praktiske arbejde med vedligeholdelse og renholdelse.

Fuldt udbygget
I Dragør ser borgmesteren ikke den store hjælp i topartsaftalen:

- Vi er en næsten fuldt udbygget kommune, så vi kan jo ikke bare bygge en masse nye boliger. Der er meget lidt udskiftning i vores almennyttige boliger, så vi har heller ikke mulighed for at placere flygtninge der - det er nærmest en umulig opgave. Hver uge har jeg borgere, der kontakter mig for at få en bolig, og der er ikke nogen. Det ser meget sort ud, siger Eik Dahl Bidstrup (V) til TV 2 Lorry.

Til Danske Kommuner siger Hørsholms borgmester Morten Slotved (K.), at 'lige meget, hvad vi gør, har vi ikke 200 boliger om tre år. Om tre år har vi ikke løst boligsituationen for de flygtninge, som kommer nu'. Og i Solrød tales der også om pladsmangel:

- Vi er voldsomt udfordret med at finde permanente boliger til flygtningene. Vores kommune er stort set fuldt udbygget. Så vi kan ikke bygge flere boliger. Samtidig er huslejen i kommunen for høj til at flygtningene kan betale, hvis der skulle være en ledig bolig, siger socialudvalgsformand i Solrød, Ivar Haugaard-Hansen (V) til Danske Kommuner.

Til TV2 Lorry siger MF og medlem af udlændinge og integrationsudvalget, Jan E. Jørgensen (V), at aftalen netop giver mere plads og flere muligheder til at skabe boliger:

- Det vi blandt andet har gjort er at slække på kravene, sådan så du kan lave boliger steder, hvor hvor man før ikke kunne bygge, for eksempel har vi slækket lidt på nogle støjkrav. Vi har også slækket på pladskravene, så man ikke nødvendigvis behøver at have en hel lejlighed, hvis man er en, men godt kan bo flere sammen.

Topartsaftalen om flygtningeindsatsen mellem regeringen og KL sikrer store statstilskud i 2016 til nye, almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 m2 og en billig husleje: 75 pct. af den kommunale udgift.
Hvis det er hensigtsmæssigt, kan kommunerne opføre større boliger. I så fald skal mindst halvdelen af boligerne være 55 m2.