Mange kommuner bliver for tiden kontaktet af mange frustrerede boligejere. De har fået besked om, at de ifølge de nye ejendomsvurderinger skylder kommunen grundskyld for 2021-23, men de har ikke ejet boligen i hele perioden og skal nu selv forsøge at få den tidligere ejer til at betale. Det skriver DR på baggrund af en rundspørge til 21 af landets største kommuner.
Flere kommuner undrer sig over situationen, og Herning Kommune "ville ønske, at Skat i højere grad selv tog ansvar for den kommunikation, der følger med sådanne ændringer, som jo oplagt vil medføre mange spørgsmål og kræver en god forklaring til borgerne."
Skatteminister Jeppe Bruus (S) forstår boligejernes frustration og lover, at forligskredsen i løbet af efteråret vil se på, om loven kan laves om, siger han til DR. Han mener dog, at ejendomsmæglerne har svigtet deres ansvar, hvis de ikke har gjort køber opmærksom på, at problemet kunne opstå, og fået en løsning med i salgsaftalen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.