dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Schmidt/Hammer/Lassen Architects

Kommuner skal designe fremtidens bæredygtige almene bolig

To kommuner skal være med i en arkitektkonkurrence, der skal munde ud i to konkrete byggerier: et etagebyggeri og et til tæt-lavt byggeri beliggende i hver sin kommune

Med næsten 600.000 boliger er den almene boligsektor en af grundstenene i det danske velfærdssamfund. Det skal den også være i fremtiden, og derfor opfordrer minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) sammen med Arkitektforeningen kommunerne til at tænke stort og melde sig til et udviklingsprojekt om en konkurrence om fremtidens almene bolig.

Ambitionen er høj og kravene skrappe. Men er kommunerne klar, er der mulighed for at få et bud på, hvordan fremtidens almene bolig skal se ud, når der skal tages hensyn til samfundstendenser som ændringer i demografien, nye bosætningsmønstre og blandede beboergrupper – og ikke mindst kravet om, at boligmassen skal være mere fleksibel og bruge mindre energi.

Der udvælges først to kommuner, som skal indgå i et partnerskab med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og en boligorganisation i udviklingen af konkurrenceprogrammet for de to kommende almene bebyggelser. Herefter iværksættes konkurrencen, der er i to etaper, hvor første etape er åben for alle.

Anden etape er for tre-seks deltagere valgt som vindere i første etape, som skal kvalificere deres forslag. Arkitektkonkurrencen skal munde ud i to konkrete byggerier: et etagebyggeri og et til tæt-lavt byggeri beliggende i hver sin kommune.

I arkitektkonkurrencen vil der blive lagt vægt på løsninger, der tager højde for energireduktion, reduktion af driftsudgifter, fleksibilitet i videst mulig udstrækning, godt indeklima og klimatilpasning. Det færdige byggeri skal derfor som minimum kunne certificeres efter den nye standard for bæredygtigt byggeri (DGNB) og vil dermed blive blandt de absolut første boligbyggerier, der opnår certificeringen i Danmark.

De to deltagerkommuner får kvalificerede og visionære ideer til konkurrencens løsning samt et konkret skitseforslag til et alment byggeri. De får finansiering af konkurrenceudgifter, det vil sige præmier, konkurrencerådgivning, sekretærbistand, fagdommere, website med konkurrencemateriale, offentliggørelsesarrangement og andre events. De får også sparring til konkurrenceprogram i form af nyeste viden om boformer, bæredygtighed og energiløsninger.

lcl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kommuner-skal-designe-fremtidens-baeredygtige-almene-bolig

GDPR