Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder

I Aalborg og Vejle foretrækker kommunerne tomme lejligheder i bestemte boligområder frem for at udleje til flygtninge på integrationsydelse eller andre på overførselsindkomster. Det viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har foretaget til de fem største kommuner, der sidste år modtog flest flygtninge.

Odense, Aarhus og Vejle har succes med at sprede flygtningene, og kommunerne sætter forhindringer op, så flygtninge ikke kan flytte til områder som Vollsmose, Gellerupparken og Løget.

Rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Steen Møller, i Odense (K) er godt tilfreds med billedet for Odense.

- Vi gavner integrationen bedst, når vi får placeret flygtninge blandt almindelige odenseanere. Det er vigtigt, at flygtninge oplever, at naboen taler dansk, går på arbejde og er en del af lokalsamfundet, siger han til Ugebrevet A4.

I Aarhus roser adm. direktør for Brabrand Boligforening, Keld Laursen, byrådet for at sætte regler op, så flygtninge på integrationsydelse og kontanthjælp ikke får hjem i Gellerup-området.

- Gellerup og Toveshøj kan ikke løse det boligproblem, der måtte komme med flygtningestrømmen. Der er sat store ressourcer af for at forbedre områderne. Det ville være ærgerligt, hvis man havde skubbet til den udvikling ved at lade mange flygtninge flytte ind. Man skal ikke sætte en stor og langsigtet satsning over styr, siger han.

Fri flytning - og dog
Det er forbudt for kommunerne at anvise boliger til flygtninge i socialt udsatte boligområder. Men når flygtninge har fået anvist en bolig, kan de frit flytte rundt i kommunen og altså i princippet selv slå sig ned i en ghetto.

I praksis forhindrer flere kommuner dog, at det sker. Byrådene i blandt andet København, Aarhus, Odense og Aalborg har vedtaget, at man ikke vil have flere mennesker på kontanthjælp og integrationsydelse til at bosætte sig i bestemte almennyttige boligområder. Søger de, giver boligorganisationen afslag.

Ansøgninger må ikke vurderes ud fra etniske kriterier, men ved at give afslag til mennesker på integrationsydelse og kontanthjælp, frasorterer kommunerne i praksis flygtninge og andre nytilkomne udlændinge, som ikke er i job.

Ingen evidens
Vejle og Aalborg har den mest radikale løsning, når det gælder om at undgå socialt belastede boligområder. I Løget i Vejle og Vanggårdens afdeling 8 i Aalborg Øst, får folk på overførselsindkomster nej til at flytte ind - også selv hvis det betyder, at lejligheden må stå tom. Flygtninge uden job får derfor afslag, hvis de ønsker at bo der. De to områder er en del af et satspuljeforsøg, der er blevet forlænget et år. Målet er at skabe en bedre balance i sammensætningen af beboere.

Kommunerne vil på denne måde undgå ghetto-dannelse, men det er tvivlsomt, om det er vejen til bedre integration, fortæller Gunvor Christensen, forsker i beskæftigelse og inklusion hos SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- Vi har ingen evidens for, at det kommer til at gå lige så godt, som kommunerne håber på, siger hun til Ugebrevet A4 og peger på, at flygtninge har brug for netværk.

Forskning fra Aarhus Universitet viser, at det er en fordel at bo nær folk af samme nationalitet, som kan hjælpe med at man finder sig til rette i Danmark.

ka