Op til en mia. kr. mener Energiforum Danmark, andre anslår det halve, men under alle omstændigheder er det mange penge, som kommuner, boligselskaber og andre ejere af store bygninger skal bruge på energimærkning af deres ejendomme, skriver Ingeniøren. Både ejere og konsulenter kritiserer energimærkerne for ikke at være i nærheden af at give værdi for pengene i form af mulige energibesparelser.
Omkring 35 millioner kvadratmeter offentlige bygninger og lige så mange kvadratmeter privatejede store bygninger skal energimærkes mindst hvert tiende år. Der findes ikke nogen officiel statistik over prisen, men et kvalificeret skøn er ifølge Ingeniøren, at de offentlige bygninger alene tegner sig for 350 mio. kr.
København, Aarhus og Esbjerg kommuner søgte sidste år om at blive fri for energimærkningen under frikommuneordningen, men fik afslag. Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) er opmærksom på kritikken og henviser til, at Energistyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der sammen med bygningsejere skal forbedre energimærkningen.
mk
Læs hele artiklen hos Ingeniøren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
