dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Martin Bubandt. Polfoto

Kommuner vil trække mere skat ud af statsskove

'Ikke-erhvervsmæssigt' vurderer flere kommuner nu om statens skovdrift og det erstatter grundskyld med dækningsafgift
27. FEB 2017 6.30

Et større pengeslagsmål mellem landets kommuner og staten er brudt ud i lys lue. Kommuner over en bred kam mener ikke længere, at statsskovene drives erhvervsmæssigt i ejendomsskattelovens forstand, og derfor er de begyndt at ændre beskatningen af statsskovene fra at være grundskyld til en langt højere dækningsafgift, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Begrundelsen er blandt andet at skovenes driftsplaner nu indeholder en lang række hensyn til biodiversitet og fritidsformål, og at hovedfokus ikke er at drive skovbrug for at tjene penge på tømmer.

Chefkonsulent Jan Kidholm fra Naturstyrelsen i Nordsjælland, oplyser, at man inden for de seneste måneder har modtaget skrivelser fra samtlige fem kommuner i Nordsjælland for de statsskove, som den lokale enhed administrerer.

- Vi har skrevet til Hillerød, Halsnæs, Helsingør og Gribskov og fortalt, at vi ikke er enige i deres vurdering, da vi mener, der er tale om erhvervsmæssig drift. Vi har netop modtaget varslingsbrevet fra Fredensborg, og de vil få samme svar, siger han.

Han vurderer, at beskatningen af de nordsjællandske skove vil stige til fire gange dagens niveau, hvis kommunernes vurdering ligger til grund.

- På landsplan tales der om en øget kommunal beskatning på 120-160 mio. kr. for statens skove, siger Jan Kidholm.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kommuner-vil-traekke-mere-skat-ud-af-statsskove

GDPR