
KØBENHAVN: I dag præsenterer Miljøminister Ida Auken (SF) sin nye ressouresstrategi som skal få danskerne til at genanvende genanvende dobbelt så meget af husholdningsaffaldet i 2022. Mere genanvendelse og mindre forbrænding er nøgleordene.
Hos Dansk Affaldsforening er man positive overfor regeringens nye ressourcestrategi og klar til at gå i gang med planen, selvom der er nogle store udfordringerne i vente.
- Det vil kræve store investeringer at omstille systemerne, men vi håber at det på sigt vil blive en gevinst både økonomisk og miljømæssigt. I første omgang bliver vi nødt til at sende udgiften videre til borgerne, men forhåbentlig vil det give afkast på den lange bane, så det også bliver biligere at komme af med sit affald, siger direktør Jacob Hartvig Simonsen fra Dansk Affaldsforening.
Det er op til den enkelte kommune, hvordan man tilrettelægger indsamlingen lokalt. Der kan være flere løsninger på, hvordan skraldespanden i havegangen eller i den fælles gård skal indrettes, eller kommuner kan gå sammen om centrale løsninger, hvor affaldet sorteres centralt.
I KL ser man en udfordring i regeringens udspil, men kommunerne er med på mere genanvendelse og tilfredse med selv at indflydelse på hvordan. Formanden for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V) siger til Politiken: Vi vil godt kvittere for, at regeringen giver os metodefrihed til at nå målene, så der ikke skal sidde en klog én i København og bestemme, hvor mange skraldespande vi skal have i hver enkelt kommune.
Se en uddybende kommentar fra Martin Dam her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.