Antallet af ansatte inden for sektoren faldt fra 3. til 4. kvartal 2016 med 1.000 beskæftigede omregnet til fuld tid. Det er et fald på 0,2 pct. Den kommunale beskæftigelse var i 4. kvartal 2016 ikke mindre end 36.500 personer lavere end i 2. kvartal 2010, hvor både den kommunale beskæftigelse og den samlede offentlige beskæftigelse var på sit højeste niveau nogensinde.
Den kommunale beskæftigelse i 4. kvartal 2016 var dermed på det laveste niveau siden kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007.
Ud over at beskæftigelsen er faldet markant, er der i samme periode sket et skift i medarbejderkredsen. Der er kommet flere akademiske medarbejdere i kommunerne, mod til gengæld, at endnu flere af dem 'på gulvet' er røget helt ud. En analyse fra Danmarks Statistik har vist, at det er i omegnen af 57.000 erhvervsuddannede og ufaglærte personer, der har måttet forlade kommunen til fordel for flere akademikere.
Der er ingen tvivl om, at dette fald og skift i personalesammensætningen bliver en kæmpe udfordring og et hedt diskussionsemne op under det kommende kommunalvalg til november.
Det forhold at kommunerne har meget forskellige betingelser for at løse sine kommunale serviceforpligtelser blev yderst forståeligt diskuteret ret intensivt på KL’s Kommunalpolitiske Topmøde i sidste uge.
De kommunale udligningsordninger og tilskud viser meget tydeligt, at den kommunale økonomi ikke er ligeligt fordelt. Få bidrager og rigtig mange flere modtager. Den kommune der modtager det største udlignings- og tilskudsbidrag pr. borger er Ærø Kommune, og den kommune hvor der afleveres mest pr. borger er Hørsholm Kommune.
Mens beskæftigelsen i den kommunale sektor vækker bekymring, kan man konstatere en vis optimisme i den private sektor.
I brancher som domineres af private virksomheder, steg beskæftigelsen med 0,7 pct. i 4. kvartal 2016 i forhold til 3. Kvartal 2016. Det svarer til 13.300 personer. Inden for den offentlige sektor var beskæftigelsen i samme periode nogenlunde uændret. Samlet steg beskæftigelsen i 4. kvartal 2016 med 0,5 pct., hvilket svarer til 13.600 personer (stort set som i den private sektor). Antallet af præsterede timer steg samlet med 0,2 pct. I de private brancher steg antallet af præsterede timer med 0,4 pct. i forhold til kvartalet før, mens antallet af præsterede timer i den offentlige sektor faldt med 0,2 pct.
Mange ledige job
Betalingsbalanceoverskuddet er stadig højt her til lands, men noget mindre end set hidtil. Det solide overskud gennem flere år har i realiteten sikret, at indkomsterne her i landet (BNI) er større end produktionsresultatet (BNP) giver anledning til.
I januar 2016 var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 18,1 mia. kr. Det er et fald på 3,4 mia. kr. i forhold til december, og det skyldes blandt andet, at eksporten af varer faldt med 2,9 mia. kr. Faldet i overskuddet på betalingsbalancen skal dog ses i lyset af en kraftig stigning i de to foregående måneder båret af især vareeksporten.
Eksporten af varer faldt i januar og bidrog til et fald i overskuddet på varer på 3,1 mia. kr. Derimod steg eksporten af tjenester 2,8 mia. kr. Dette gjorde, at overskuddet på tjenester steg 1,2 mia. kr. trods en stigning i importen.
Bankøkonomer er så småt begyndt at advare mod, at der kan opstå flaskehalse på arbejdsmarkedet. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er opstået små flaskehalse i visse brancher, da antallet af ledige stillinger er stigende.
Ikke siden 2010 har der været så mange ledige stillinger i den private sektor som netop nu. Den sæsonkorrigerede andel af ledige stillinger steg i 4. kvartal til 2,0 pct. Det er 0,1 procentpoint højere end kvartalet før. Antallet af sæsonkorrigerede ledige stillinger steg med 2.000 og var i 4. kvartal på 32.100. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger.
Det er især de mindre virksomheder, der ikke rigtigt kan få besat deres ledige stillinger.
De mindste arbejdssteder – dvs. dem med under ti ansatte - havde med 0,5 procentpoint den største stigning i andelen af ledige stillinger siden samme kvartal sidste år. I denne gruppe var andelen af ledige stillinger på 2,0 pct., hvilket også var den højeste andel i fjerde kvartal 2016. Arbejdssteder med 10-49 ansatte samt 50-99 ansatte oplevede begge en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,4 procentpoint og begge havde en andel ledige stillinger på 1,7 pct. For de største arbejdssteder - med over 100 ansatte - steg andelen af ledige stillinger med 0,1 procentpoint til 1,5 pct., og dermed havde de største arbejdssteder den laveste andel ledige stillinger.
Opstramning
For tiden bliver der virkeligt strammet op i kontanthjælpsydelserne. Der bliver flyttet folk fra passive kontanthjælpsydelser til jobparathed.
I december 2016 var 45,6 pct. af integrationsydelsesmodtagerne visiteret som jobparate af jobcentrene. Det er en stigning på 41,3 procentpoint i forhold til samme måned året før. Den store stigning i jobparate modtagere af integrationsydelse skyldes, at flygtninge nu som udgangspunkt skal mødes som jobparate jf. trepartsaftalen fra foråret 2016. Det betyder bl.a., at modtagerens danskkundskaber ikke længere er afgørende ved indplacering i visitationskategorier. Blandt modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp var kun 21,8 pct. visiteret som jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate i december 2016. Det er et fald på 0,6 procentpoint i forhold til samme måned året før.
Der var 162.400 personer på kontanthjælpsydelser i alt i december 2016. Det er et fald på 12.800 personer i forhold til samme måned året før, svarende til 7,3 pct. Fordelt på de enkelte ydelsestyper er antallet af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og arbejdsmarkedsydelse faldet med hhv. 8.100, 4.500 og 9.300 modtagere, mens antallet af personer der modtog integrationsydelse mv. steg med 7.600. Bemærk, at målgruppen for integrationsydelse blev udvidet 1. juli 2016 til at omfatte alle personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år. Dette kan forklare en del af stigningen i antallet, der modtog integrationsydelse mv., og en del af faldet i antallet, der modtog kontanthjælp.
Noget tyder på, at der er sket et prishop på det sidste. Om det er udtryk for en vis forbrugeroptimisme, er for tidligt at sige noget om.
Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,0 pct. i februar 2017 i forhold til samme måned i 2016. I januar var den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks 0,9 pct. Priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, steg med 0,9 pct. i februar i forhold til samme måned sidste år. Det er den største årlige prisstigning på varer siden december 2012. Det er i høj grad fødevarer og brændstof, der er med til at trække priserne på varer op. I samme periode steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer, med 1,1 pct.
Det er ikke kun i forbrugerledet at priserne stiger. Priserne for både danskproducerede og importerede varer stiger også. Det samlede producentprisindeks for varer steg med 2,0 pct. i tre-måneders perioden december 2016 - februar 2017 i forhold til de foregående tre måneder september-november 2016. I samme periode steg importprisindeks for varer med 1,9 pct. Siden februar 2016 er producentprisindeks for varer steget med 4,1 pct., mens importprisindekset er steget med 2,8 pct.
Lavere forurening
Frygten for at økonomisk vækst også fører til øget forurening er velbegrundet, men i det grønne danske nationalregnskab kan man konstatere, at mens det danske bruttonationalprodukt voksede med 1,7 pct. fra 2013 til 2014, og med 1,6 pct. fra 2014 til 2015 faldt mængden af forurenende udslip til luften.
Affaldsmængden i Danmark har ligger også stabilt på lidt over 11 millioner tons de seneste år, mens genanvendelsesgraden er steget fra 62 procent i 2011 til 67 pct. i 2014.
Når affaldet genanvendes, kan man sige, at materialerne i højere grad cirkulerer rundt i økonomien. Derfor er genanvendelse også med til at påvirke ressourceproduktiviteten positivt.
Omsætningen af såkaldte grønne varer og tjenester er steget de senere år efter et mindre fald fra 2012 til 2013. I 2015 var omsætningen på 192,5 milliarder kroner.
Grønne varer og tjenester dækker over erhvervslivets salg af varer og tjenester, som er produceret med henblik på at beskytte miljøet eller spare på ressourcerne.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
