dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Kommunerne får central rolle, når Danmark skal gøres mere grøn
390.000 hektar landbrugsareal skal omlægges. Enten ved udtagning af lavbundsjorde eller rejsning af ny skov. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommunerne får central rolle, når Danmark skal gøres mere grøn

Det er kommunerne, der bl.a. skal stå for planlægning af arealomlægningen, der skal ligge klar i 2025. Derudover får de forrang til opkøb af arealer med særlig naturværdi.

Med Aftale om et Grønt Danmark, som mandag aften blev indgået i den grønne trepart, får kommunerne en central rolle i Danmarks arealomlægning. Det er nemlig kommunerne, der får ansvaret for planlægning og implementering af denne. 

Kommunerne skal sørge for, at arealomlægningen både understøtter indfrielsen af vandrammedirektivet, udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde frem mod 2030 samt rejsning af 250.000 hektar skov frem mod 2045. 

390.000 hektar landbrug skal omlægges til skov og natur, skriver Miljøministeriet. Det svarer til cirka ni pct. af Danmarks samlede areal.

- I kommunerne er vi klar til at stå i spidsen for, at vi får omlagt vores arealer med fokus på naturen, helheden og lokalt samarbejde, så vi sikrer, at der både er plads til landbruget og naturen, siger KL's formand Martin Damm (V). 

Ansvarlige hele vejen

Det sker ved, at kommunerne skal "udarbejde en omlægningsplan med bindende frist senest i 2025", står der i aftalepapiret. 

Planen vil tage afsæt i et nationalt udmeldt indsatsbehov for Danmarks 23 hovedvandsoplande, herunder vandområdernes kvælstofreduktioner. "Økonomi vil blive fordelt efter behov," fremgår det.

23 hovedvandoplande 

Planlægningen og igangsættelsen af indsatserne sker på baggrund af de foreløbige vandområdeplaner, som sendes i høring i 2024. Også kommunerne har ansvaret for at fastlægge behovene her. 

Der findes allerede vandoplandsstyregrupper (VOS'er) for de 23 hovedvandsoplande, der i dag består af repræsentanter fra kommunerne i oplandet. Der tages udgangspunkt i disse til etablering af nye grupper, der skal skabe en lokal forankring. 

- I kommunerne kender vi lodsejerne og de lokale forhold bedst, og vi er derfor glade for, at det også er kommunerne, som får ansvaret for den lokale omstilling, siger Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.

Kommunerne udpeger formanden for dem og er "ansvarlige for at aflevere de aftalte leverancer inden tidsfristen". Det er således kommunerne, der i sidste ende har ansvaret. 

Der vil blive nedsat en national taskforce til at bistå kommunerne med at fjerne nationale barrierer i relation til lovgivning, tilskudsordninger mv. Det er også taskforcen, som vandoplandsstyregrupperne rapporterer til. 

"Kompensation for kommunernes samlede opgaveportefølje i relation til omlægningsindsatsen aftales nærmere mellem KL og regeringen", står der nederst i dokumentet.

Forrang og fordeling

En del af aftalen indeholder etableringen af Danmarks Grønne Arealfond, der for cirka 40 mia. kr. skal opkøbe jord med henblik på at omlægge arealer.

"De arealer, som fonden erhverver gennem strategiske opkøb, kan fx anvendes som led i jordfordeling, sælges videre og bidrage til store sammenhængende naturområder i privat eller offentligt regi med tinglyste driftsbegrænsninger, opsætning af VE mv. og udnyttes til at levere klima- og kvælstofreduktioner", står der i aftalen.

Der vil i den forbindelse blive udarbejdet en model, der giver "forrang til kommuner og naturfonde til at købe arealerne i de tilfælde, hvor der er tale om arealer med særlig naturværdi eller -potentiale". 

Udover den store omlægning af Danmarks arealer skal Danmark i den kommende natur- og biodiversitetslov sætte et mål om, at mindst 20 pct. af Danmarks landareal skal være beskyttet natur. I den forbindelse vil regeringen afsøge, om kommunerne og andre parter ønsker at bidrage.

Som et led i bl.a. beskyttelsen af drikkevandet lægger aftalen op til, at 20.000 ud af de 250.000 hektar skov skal etableres som bynær statslig skov med medfinansering fra kommuner og/eller vandværker. 

Parterne er i den forbindelse også enige om, at regeringen vil søge at "indgå aftale med de kommuner, hvor der er et potentiale for at nedbringe udledning af næringsstoffer fra spildevand". Generelt skal der ske en forbedret spildevandsrensning, og spildevandsafgiften for urenset spildevand ifm. overløb vil også blive forhøjet. 

Sammenlagt forventes det - som følge af alle aftalens delelementer - at mindst to tredjedele af de danske vandområder vil opfylde vandrammedirektivets frist i 2027 i hvert fald mht. kvælstof. 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.