dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Illustration: LIW Arkitekter

Kreativt kulturmiljø på gammel industrigrund

Nyt kulturtorv på Stålværks- og Trådspinderigrunden i Varde bliver det nye udendørs samlingspunkt for musik, dans, teater, gøgl og billedkunst
23. DEC 2013 8.50

VARDE: Lokale og Anlægsfonden har i flere år arbejdet på at udvikle et eksempel på et kulturtorv, der kan give udendørs plads til en række forskellige kunstarter og udtryksformer. Siden 2011 har Fonden sammen med Varde Kommune udviklet og tilpasset idéen, så den kan blive en del af moderniseringen af den gamle Stålværks- og Trådspinderigrund i Varde.

På den 17.000 m² store grund ligger der en række ældre industribygninger, som i flere år har været et tilholdssted for byens kreative miljø, som nu får endnu bedre rammer at udfolde sig i både indendørs og udendørs.

Kulturtorvets indhold er skabt som en del af det omfattende workshopforløb, som Varde Kommune har afholdt sammen med de eksisterende og kommende kulturbrugere i bygningerne på Stålværks- og Trådspinderigrunden.

Det nye kulturelle centrum og samlingssted bliver både det faste holdepunkt for kreative grupper og foreninger samt et sted at søge hen for byens borgere og turister, når de ønsker uventede og overraskende oplevelser i et kulturmiljø.

På områdets udeareal vil der komme dansepladser, små scener, kunstværksteder, udendørs udstillinger af kunst, skate-faciliteter og filmprojektioner på bygningernes vægge. Der indrettes et 'lydeksperimentarium' med forskellige overflader og materialer, som kan aktiveres ved bevægelse. Der etableres et overdækket uderum med værkstedsfunktioner og plads til optræden eller foredrag. Hele området bindes sammen af en asfaltsti, der bliver lagt ud som en løber mellem de forskellige aktivitets- og udtryksmuligheder i området.


Projektet er tegnet af LIW Arkitekter. Varde Kommune har bevilget 6,5 mio. kr. til projektet. Lokale og Anlægsfonden støtter med 3 mio. kr. I alt koster projektet 13 mio. kr. at etablere.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kreativt-kulturmiljoe-paa-gammel-industrigrund

GDPR