KØBENHAVN: Når vinderen er fundet, champagnen drukket og glimmeret fejet bort, så står B&W hallerne på Refshaleøen tilbage i bedre stand, end da Melodi Grand Prix rykkede ind, men forbedringerne er sket for kommunale skattekroner.
Københavns Kommune har puttet 14,5 mio. kr. i Grand prix-puljen, og nogle af pengene bliver brugt til at istandsætte de privatejede B&W-haller. Det fortæller DR København.
Men det er for galt, mener medlem af borgerrepræsentationen i København, Lars Berg Dueholm (LA). Han er rasende over beslutningen om at bruge offentlige kroner til den slags.
- Det er helt forkert, at kommunen og regionen putter penge i en renovering af B&W hallerne, som ejeren bagefter kvit og frit kan få glæden af at bruge til koncerter fremover. Det er at give ejeren en gave, siger han.
De gamle B&W haller får bl.a. erstattet tre svage søjler med en stærkere konstruktion, taget bliver istandsat, og gulvet bliver udjævnet.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.