Danmarks Naturfredningsforening er i fuld gang med at koordinere Affaldsindsamlingen, som er en landsdækkende kampagne, der opfordrer alle til at hjælpe med at rense naturen for affald. Siden mandag har børn fra skoler og dagtilbud været i gang med at samle skrald i naturen, og i weekenden overtager de voksne stafetten, skriver Danmarks Naturfredningsforening.
900 lokale affaldsindsamlinger er planlagt i weekenden, og det forventes, at op mod 35.000 danskere vil deltage i kampagnen. Arrangementerne er åbne for alle, og det er forskellige grupper såsom foreninger, sportsklubber, virksomheder og privatpersoner, der står bag indsamlingerne.
– Det er fantastisk, at der er så stor interesse for Affaldsindsamlingen, og at der er så mange gode kræfter, der har lyst til at bruge weekenden på at samle skrald og på at stable lokale arrangementer på benene. Selvom det selvfølgelig er sørgeligt, at det overhovedet er nødvendigt at samle affald, så glæder vi os til at mærke det fantastiske engagement, vi hvert år oplever, når danskerne går sammen om at gøre en forskel for naturen. Og vi håber, at der er rigtig mange, der kommer med ud og giver en hånd med, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.