Kultur vandt over natur i sag om skrøbeligt dige ved Hammershus

BORNHOLM: En sag om et elektrisk hegn anbragt oven på det øverste lag sten i et 1800-tals-dige ved Hammershus ville være i orden eller ej har involveret fire myndigheder - en kommunal og tre statslige - og sidste ord har Miljøklagenævnet fået.

Første myndighed er Naturstyrelsen, der søgte dispensation fra Museumsloven til at sætte et elektrisk hegn på cirka 150 meter af et 400 meter langt stendige. Der gjaldt en enkelt eltråd monteret på stålstænger, der skulle stikkes ind mellem stenene i diget og herefter fastgøres i en jordvold, der ligger lige op ad diget. Afstanden mellem stængerne ville være fem meter, og det ville ikke blive nødvendigt at flytte på stenene i diget.

Næste myndighed var Bornholms Regionskommune, der gerne ville dispensere og gav lov til indgrebet på stendiget. Hensigten var at holde dyr ude for at få afgræsset naboarealet, og styrelsen har med held brugt metoden andre steder. Regionskommunen mente hverken, at stængerne vil rykke på stenene eller destabilisere det gamle dige.

Faktisk så kommunens folk også en fordel i, at græssende dyr med et hegn nu ville komme helt tæt på diget og græsse. Det ville både forhindre opvækst, sikre digets fremtoning i landskabet og også sikre digets stabilitet ved at hindre, at planter på sigt kan presse stenene og destabilisere diget.

Således er der flere landskabsmæssige og kulturhistoriske fordele ved hegnet, mente også Bornholms Museum, men ikke Slots- og Kulturstyrelsen, der slår på, at elhegnet med tiden vil risikere at løsne de øverste stenlag. Digets stenside er meget stejl og jordvolden bagved forholdsvis smal, så de øverste stenskifter er skrøbelige. 

Styrelsen vurderer, at beliggenheden af diget meget vel kan spores tilbage til opførelsen af Hammershus i 1200-tallet, og at det nuværende dige er etableret i begyndelsen af 1800-tallet. Herfra lyder forslaget i stedet at sætte hegnet ved siden af diget - en løsning, man på Bornholm ikke var så begejstret for, blandt andet fordi de græssende dyr så i højere grad kan skubbe til og bøje stængerne.

Miljøklagenævnet holder sig i sin endelige afgørelse til argumentet om, at dele af stendiget fremtræder skrøbeligt, så hensynet til landskabspleje ikke kan opveje hensynet til bevaringen af et stendige med høj kulturhistorisk værdi. Nævnet er dog med på ideen om, at afgræsning ved og eventuelt også på stendiger kan have en gavnlig effekt - men foreslår, at eventuel dispensation så skal forløbe i kortere tid for at afprøve virkningerne.