dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Sofie Mathiassen, Ritzau Scanpix

Kunstig intelligens bestemmer, hvem der får grønt lys i Aarhus

Med radarteknologi, maskinlæring og kunstig intelligens flyder trafikken langt bedre i et vejkryds nord for Aarhus.
26. AUG 2019 11.10

AARHUS: I et kryds i Egå er det slut med at holde for rødt, når der ikke kommer biler fra højre eller venstre. Aarhus Kommune tester nemlig som første sted i landet en ny type signalanlæg i krydset ved Grenåvej og Egå Havvej, og her peger de første målinger på, at teknologien er en succes.

Løsningen giver 30 pct. mindre ventetid i krydset, hvilket ifølge kommunens beregninger samlet sparer de mange trafikanter for 20 timers ventetid i døgnet. Det er virksomheden Advanced Traffic System, der står bag det nye signalsystem.

Signalanlægget bruger radarteknolgi og maskinlæring, der forudser den nuværende trafik på baggrund af tidligere trafikdata fra krydset. Herefter beslutter kunstig intelligens, hvem i krydset der får grønt lys. Rådmand for teknik og miljø i Aarhus, Bünyamin Simsek (V), forklarer:

- Vi løser kun fremtidens øgede trafikmængder med fremtidens løsninger, og vi vil gerne samarbejde om at afprøve teknologi, som kan gøre det lettere for aarhusianerne at komme frem. De første resultater er meget opløftende, og vi går straks med flere tests for at se på potentialet i at udvide forsøget.

co

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kunstig-intelligens-bestemmer-hvem-der-fr-grnt-lys-i-aarhus

GDPR