
FOLKETINGET: Tirsdag eftermiddag indledte Folketinget de første diskussioner om Naturfonden, der er et centralt element i den naturplan, som regeringen præsenterede i slutningen af oktober. Flere miljøordførere roste forslaget og kaldte det en historisk dag.
Både Venstre og de Konservative bakker naturfonden op, mens Dansk Folkeparti og særligt Liberal Alliance forholdt sig mere kritisk. For DF's miljøordfører Pia Adelsteen var det særligt fondens uafhængighed fra ministeriet, hun tvivler på:
- Det undrer mig, at man påpeger, at det skal være en uafhængig fond og samtidig giver ministeren bemyndigelse til at udpege alle bestyrelsesmedlemmer. Det, synes jeg, virker underligt, siger Pia Adelsteen fra talerstolen. Hun er dog stadig positiv over Naturfondens mål og visioner.
Liberale frygter mere bureaukrati
Mere kritisk var kommentarerne fra Liberal Alliance, hvis ordfører har svært ved at se, hvorfor der er brug for en ny instans og for at afsætte flere offentlige midler til at sikre den danske natur.
- Det forekommer uendeligt, hvad vi skal bruge på dette område, hvor vi i forvejen er blandt dem i verden, der bruger mest. Jeg har svært ved at forstå, man ikke kan få mere ud af de midler, man allerede har, lyder det fra Villum Christensen.
Fonden får 875 mio. kr. til rådighed, hvoraf den halve milliard er statens penge, mens resten kommer fra to private fonde. Det forventes, at lovarbejdet om naturfonden falder på plads inden jul og at fonden dermed kan starte sit arbejde op fra starten af 2015.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.