
FREDERIKSBERG: En mailkorrespondance fra maj 2012 mellem to Waterfront-folk dokumenterer ifølge Jyllands-Posten en ny variation af politisk lobbyisme. Lars Friis Farsøe skrev til direktør Lars Poulsen, at han havde mulighed for at blive opstillet som kandidat for LA på Frederiksberg, hvilket kunne give 'visse fordele for virksomheden på sigt'. I et svar kvitterede Lars Poulsen sin ansatte med den mulige opstilling og skrev, at Frederiksberg ville fungere 'fint som lyttepost'.
Samtidig instruerede han Farsøe i, at han ikke skulle give sig til kende som Waterfront-medarbejder over for borgmester, Jørgen Glenthøj (K), og at det kunne være spændende at 'blande sig lidt' i den politiske proces på Frederiksberg.
'Jeg tager stærkt afstand fra enhver form for skjult lobbyisme og den skitserede tilgang til demokratiet og til den demokratiske proces, som afspejler sig i den refererede mail', lyder Jørgen Glenthøjs kommentar, mens LA-landsformand Leif Mikkelsen også tager afstand. Farsøe, der tidligere har arbejdet for Venstre i Folketinget, er medlem af LA's bestyrelse på Frederiksberg, hvor han arbejder med at skaffe nye byrådskandidater. Han blev aldrig selv opstillet, og har netop sagt op hos Waterfront.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.