Hvilke planlægningsredskaber har vi brug for, og hvilke mangler? Det var dagsordenen for en høring om arealanvendelse, som Folketingets miljøudvalg torsdag holdt på Christiansborg med deltagelse af eksperter og politikere som led i en længerevarende proces, som til foråret skal munde ud i konkrete anbefalinger.
Et af grundvilkårene for planlægning er, at der er efterspørgsel efter mere åbent land, end der er til rådighed. Derfor er der behov for at gentænke planlægningen med mere fokus på prioritering og samtænkning, helhedsplanlægning, handling og udvikling, og der er behov for flere virkemidler, herunder støtteordninger og regler, argumenterede ph.d. og lektor i landskabsarkitektur og planlægning Lone Søderkvist Kristensen fra Københavns Universitet.
Som det er nu, er der tale om lag på lag-planlægning, hvor lagene ikke er tænkt sammen. På andre områder er tiden løbet fra det eksisterende, et eksempel kunne være zoneringen, hvor der er god brug for at landzonebegrebet bliver mere differentieret, fx med opdeling i landbrugsudviklingszone, i integrationszone hvor flere funktioner skal passes ind sammen og i ekstensiveringszone med den mere rene natur, sagde Lone Søderkvist Kristensen.
Opdelingen af landzone i flere zoner er allerede gennemført i Holland, som med lidt mindre plads og mange flere mennesker end i Danmark i høj grad har brug for at kunne planlægge sig ud af arealanvendelsen. Et andet hollandsk eksempel på hvad planlægning også kan bruges til, gav landinspektør og projektchef Karsten L. Willeberg-Nielsen fra Mølbak Landinspektører et eksempel på, nemlig svinefri zoner - en slags bufferzoner ligesom brandbælter, der benyttes i forebyggende øjemed for at hæmme spredningen af svinepest.
Lidt mere dagligdags gav projektleder for naturforvaltning og planlægning Marianne Fisker fra Jammerbugt Kommune et eksempel på et planlægningsredskab som kommunen ikke havde haft til rådighed før det selv skaffede sig det: en landskabskarakterkortlægning. Men en sådan har Jammerbugt Kommune nu identificeret 17 karakterområder med særlig værdi, sårbarhed og visuelle kvaliteter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
