dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lancerer borgerbiler trods centralt afslag

Efter Trafikstyrelsen afslag om støtte til Hedensted Kommunes forsøg med borgerbiler, tager kommunen nu sagen i egen hånd
16. SEP 2013 15.15

HEDENSTED: Ud af kommunens bilpark på 200 biler er der ca. 50, som ikke bruges døgnet rundt eller er specialbyggede. Ideen er, at lade borgerne bruge nogle af de 50 biler, når kommunen ikke bruger dem.

Bilerne placeres ved kommunale bygninger og institutioner i hele kommunen. Mange borgere vil få adgang til biler, som de normalt ikke har adgang til, fx. minibusser.

Hedensted Borgerbil administreres af LetsGo (Delebilsfonden), som udbyder og servicerer bilerne. For at bruge Hedensted Borgerbil skal borgere tilmeldes og betale et mindre gebyr samt kontingent til LetsGo. Rent praktisk reserverer man bilerne over nettet. Der vil være en permanent reservation til Hedensted Kommune i det tidsrum, hvor bilerne bruges 'i embeds medfør'. Udenfor dette tidsrum bruges bilerne af fællesskabet.

- Vi er bevidste om, at dækningen af kollektiv trafik er en udfordring i nogle områder i vores kommune. Derfor synes jeg også, at forslaget med borgerbiler lyder spændende og kan være et godt initiativ i forhold til at øge interessen for at bo i vore lokalområder, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Alleslev (S).

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/lancerer-borgerbiler-trods-centralt-afslag

GDPR