Landdistrikterne lancerer klimaplan og kræver paradigmeskrifte

Forud for Landdistrikternes Fællesråds årsmøde fredag lancerer fællesrådet dets egen klimaplan frem til 2030 Green New Deal. Der skal være bedre balance mellem byrder og gevinster, når det gælder den grønne omstilling, og planen kan understøtte klimamålene og løfte landdistrikerne på én og samme tid, mener fællesrådet.

Men en gennemførelse af planen vil kræve et paradigmeskifte i klimapolitikken, siger formand Steffen Damsgaard:

- I dag nyder de største byer godt af den strøm, der produceres ude i landdistrikterne. Men landdistrikterne drager i dag ingen nævneværdig fordel af at huse de store energianlæg. Det bør der laves om på nu, siger han.  

For at rette op på den ulige fordeling af byrder, foreslår Landdistrikternes Fællesråd blandt andet en ny model for fordeling af gevinsterne ved energianlæg på land. Den skal bane vejen for, at landdistrikterne bliver et attraktivt sted at bosætte sig.

Det er særligt energikrisen, der har presset landdistrikternes økosystem, peger Fællesrådet på: "Når skolen lukker og busruten nedlægges, så presser det også den lokale dagligvarebutik og foreningslivet. Med Green New Deal ønsker Landdistrikternes Fællesråd at vende den udvikling", lyder det fra rådet.

Planens fire pejlemærker 

Med de rette rammevilkår vil den grønne omstilling blive et nyt væksteventyr for landdistrikterne, lyder det fra formand Steffen Damgaard, og fællesrådet har i deres plan opstillet fire pejlemærker.

• Forpligtende lokalt afkast fra energianlæg
• Grønnere og mere sunde boliger i landdistrikterne
• Grønt væksteventyr i landdistikterne
• Fleksible rammer for planlægning i landdistrikterne

Under det første punkt peges der fx på en ny model for fordelingen af gevinster fra energianlæg, der bør forpligte projektejerne til at betale en årlig procentdel af produktionsværdien til lokal udvikling. Lokalt ejerskab skønnes også at være afgørende for at sikre opbakning til vedvarende energi, og det foreslås bl.a. også at udvide den nuværende VE-bonusordning for husejere tæt på vindmøller og solcelleanlæg.

Under punktet med sundere boliger indeholder planen bla. forslag om øget tilskud til grønnere opvarmningskilder såsom termonet, varmepumper og fjernvarme. Derudover bør reglerne for elselskabernes leveringspligt ændres, så det bliver muligt at lave særaftaler om billigere strøm til landsbyer i nærheden af energianlæg.

For at øge væksten og få flere arbejdspladser i landdistrikterne foreslår rådet under det tredje pejlemærke bl.a. krav om placering af power-to-x-anlæg tæt på, hvor energien produceres og en forstærkning af elnettet, hvor den grønne strøm produceres. Også placering af grønne uddannelser tæt ved, hvor energien produceres, er del af forslaget.

Under planens fjerde pejlemærke vil Landdistrikternes Fællesråd gør op med planlovens nuværende udformning; den bør nytænkes og frisættes, så der bedre kan udvikles bæredygtige og alternative levemåder. Landdistrikterne skal have større frihed, når det fx gælder boformer og udnyttelse af bygninger, og planloven bør åbne muligheden for at omplacere boliger i landzoner. Endelig bør der også afsættes midler til en jordreform baseret på en såkaldt multifunktionel jordfordeling, der bl.a. handler om balancen mellem placering af energianlæg, landbrugsproduktion, lavbundsjorde og natur.

Se Landdistrikternes Fællesråds klimaplan Green New Deal her