dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Socialstock, Polfoto.

Landets billigste beredskab kan blive billigere

Silkeborgs i forvejen billigste beredskab fusionerer med Viborg og budgetterer med endnu 18 pct. besparelse
27. JAN 2015 15.40

VIBORG/ SILKEBORG: Processen med at få 86 kommunale beredskaber transformeret om til bare 20 er stadig i gang. Og i det midtjyske er to store kommuner nu gået sammen: Viborg og Silkeborg, der allerede er godt på vej til at ansætte en ny fælles beredskabschef.

Silkeborg Byråd har netop godkendt rammerne for samarbejdet. Og for  Silkeborgs vedkommende svarer den forventede besparelse til 18 pct. i forhold til den nuværende pris. For en sparemanøvre er det.

- Vi har i forvejen Danmarks billigste beredskab målt i kr. og øre pr indbygger. Så det er et meget ambitiøst mål, og jeg er ikke sikker på, at det lader sig gøre. I hvert fald ikke hvis vi skal have samme service, men nu tager vi det bedste fra de to beredskaber og ser, hvor langt vi kan nå sammen, siger borgmester Steen Vindum (V).

I praksis vil arbejdet for alvor gå i gang, når en ny beredskabschef tiltræder 1. april eller snarest derefter. Beredskabet får administrativt hjemsted i Silkeborg.

Både Favrskov og Ikast-Brande har været inde i billedet, men har valgt andre samarbejdspartnere. Favrskov forhandler i retning af Norddjurs, Syddjurs og Randers. Borgmester Nils Borring (S) fra Favrskov forklarer til Midtjyllands Avis, at det passer bedst at gå mod øst, fordi Viborg og Silkeborg har store kommunale beredskaber med fastansatte brandfolk, mens der på Djursland primært er entreprise-beredskaber med Falck.

Ikast-Brande søger mod vest: Mod Herning og Ringkøbing-Skjern.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/landets-billigste-beredskab-kan-blive-billigere

GDPR