KØBENHAVN / AARHUS: Hovedstaden har ikke landets værste bilkøer. Det fremgår af det kvartalsmæssige bilkø-indeks fra navigationsfirmaet Tom Tom, som baserer sine målinger fra indberetninger fra hundredtusinder af brugere af firmaets gps'er, skriver Jyllands-Posten.
Københavns trafikproblemer har været et tilbagevendende diskussionsemne i årtier og var med forslaget om betalingsringen et centralt punkt i valgkampen sidste efterår. Der er udfoldet store bestræbelser på at løse trafikprop-problemet: Køge Bugt-motorvejen er udbygget til seks spor, Holbæk-motorvejen er blevet forbedret, og også motorring-systemet er løbende blevet udbygget.
Tilsyneladende har det hjulpet, for København er ikke længere indehaver af landets værste trafikpropper. Den status tilhører nu Aarhus, viser den seneste kvartalsrapport. Her ligger Aarhus på en gennemsnitlig forsinkelse på 19 pct., mens København ligger på 17 procent. Odense, som er den tredje danske storby, der indgår i målingen, ligger på 10 procent.
Tom Tom-indekset skelner mellem morgen- og aftenmyldretid, og om morgenen er der dog lidt mere forsinkelse i København end i Aarhus.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.