
Uden lån ingen landsbysamfund. Det mener Landsbyerne i Danmark og Dansk Ejendomsmæglerforening, som nu gør fælles sag for at skaffe mere lånekapital til landsbyer og landdistrikter.
I morgen tropper de to organisationer derrfor op hos både By, bolig og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) og hos Realkreditrådet for at tale deres sag.
- Der er i dag på landet mange 'til salg' skilte, og hver dag kommer nye til. Et lokalsamfund, der på grund af manglende lånemuligheder, ikke kan sælge og købe boliger, sygner hen. Sælger vil være stavnsbunden, og køber kan ikke låne og flytte til lokalsamfundet, siger formanden for Landsbyerne i Danmark, Carsten Abild.
Det er ikke alene køber af bolig, der i dag oplever låneproblemer på landet, det er også iværksættere, håndværk, småindustri, butiksejere m. v.
- Er der ikke gode lånemuligheder for bosætning, iværksættere, nye arbejdspladser, udvidelser, renoveringer m. v. mister et lokalsamfund evnen til vækst og udvikling. Derfor må gode lånemuligheder i landsbyer og landdistrikter, med ca. en million beboere, sikres, siger Carsten Abild.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.